Facebook, Myspace, Messenger, E-bay combo platform

torsdag den 30. august 2007

Cph Pro, søndag - 2007



Den 1. juli 1677, præcis 330 år inden streetfinalen i Cph Pro, havde den danske søhelt Niels Juel et heftigt comeback mod den svenske flåde ved slaget i Køge Bugt. 330 år senere viste Bastien Salabanzi, at også han mestrer comebackens kunst, da han fuldstændigt tilintetgjorde al modstand på det nye areal i hallen.

Der går mange rygter om, hvorfor Bastien har været væk fra skatescenen de sidste par år. Rygterne kommer vi ikke nærmere ind på her. Faktum er, at han ikke længere kører for FLIP, og at han bor i Frankrig igen. Desuden er hans eneste sponsor vist stadigvæk ALIS.

Den gode maskine

Det er efterhånden fem år siden, at Bastien viste Skatedanmark hvordan, man vinder streetkonkurrencer. Det skete i Forum til Scandinavian Open 2002, hvor han med vanlig konsistens flippede stort set alle forhindringer uden større besvær. Her i 2007 brugte han samme taktik, som han så lige finjusterede til at inkludere en hel del dobbelte kickflips. Blandt andet lavede han en helt vanvittig backside double kickflip over den lange platform på curbcuttet. Bastien er en maskine, men han er en maskine med god stil. Modsat Rodil Jr. og til dels Wagner Ramos. Det er ikke, fordi de to brasilianere ikke laver fede tricks, de er bare ikke så sjove at se på.


Håndværker - colic-help - skateboard - islam - tsunami